Mens alles øjne rettes mod Grønland, spøger en gigantisk konflikt i kulissen

Rigsfællesskabets fremtid er igen til debat – antændt af nye, kontroversielle udtalelser fra USAs tiltrædende præsident, Donald Trump, der ikke vil afvise brug af militær og økonomisk tvang for at få kontrol over Grønland. Men i spørgsmålet om Rigsfællesskabets fremtid lurer også en enorm sag om 76 milliarder kroner, der potentielt kan få alvorlige konsekvenser for Grønland og Danmark – og som nu blusser op igen. For det australske mineselskab Energy Transition Minerals kræver det enorme beløb af Danmark og Grønland i erstatning i en voldgiftssag, fordi der er blevet sat en stopper for et kæmpe mineprojekt, selskabet har arbejdet på i årevis. Energy Transition Minerals mener, at de har ret til at få godkendt projektet og udvinde mineraler i Grønland. Det vil de nu have voldgiftsrettens ord for. Samtidig har selskabet mandag meddelt, at ambitionen er at få projektet i gang igen. Og ledelsen er nu på vej til Grønland. Det sker forud for en grønlandsk valgkamp, hvor den kommende regering tilsyneladende bliver nødt til at tage stilling til, hvorvidt australierne skal have lov til at fortsætte mineplanerne, eller betale en milliarderstatning for det kuldsejlede projekt. Tre eksperter mener, at Energy Transition Minerals har en god sag. Det beskrev Berlingske i 2023, efter mineselskabet anlagde kravet på 76 milliarder kroner. Sagen kræver dog lidt forhistorie og begynder i år 2007 otte kilometer uden for byen Narsaq i det sydlige Grønland. Uranminen, der udløste valg I Narsaq ligger et bjergplateau. Kuannersuit hedder det på grønlandsk. På dansk Kvanefjeld. Fjeldet har tiltrukket stor opmærksomhed. Det anslås at rumme en af de allerstørste uudnyttede reserver af kritiske mineraler, der har afgørende betydning i en lang række moderne teknologier. Det var på den baggrund, at Energy Transition Minerals i 2007 begyndte at undersøge potentialet for en mine ved Kvanefjeld. Selskabet fandt en lang række mineraler i undergrunden. Blandt andet lanthan, cerium og praseodym, der bruges i alt fra solceller og vindmøller til lasersystemer i kampfly. Men de fandt også ud af, at der ville følge uran med, hvis man begyndte at hive de værdifulde mineraler op. Udsigten til udvinding af uran førte til heftig debat om mineprojektet. En debat, der udløste valg i Grønland i 2021, da der blev udtrykt mistillid til Siumut – Socialdemokratiets grønlandske søsterparti. Også i valgkampen blev det et af de helt store diskussionsemner. Partiet Inuit Ataqatigiit, i daglig tale kaldet IA, var imod projektet og gjorde det til en af sine mærkesager i valgkampen. Da formanden for IA, Múte B. Egede vandt valget, erklærede han, at projektet var dødt, da »folket havde talt«. »Det bliver ikke til noget,« sagde han til DR. Senere samme år vedtog et flertal i Inatsisartut, det grønlandske parlament, et forbud mod udvinding af uran. Ifølge den grønlandske regering er der nemlig sundheds- og miljømæssige problemer ved at hive uranen op. »Det afgørende ved valget var, at man var bekymret for sundhed og miljø i forhold til det her projekt. For Grønland er ikke som sådan imod minedrift,« siger Lill Rastad Bjørst, der er lektor i arktiske studier ved Aalborg Universitet. Vil gerne tjene penge på miner På den anden side mener Energy Transition Minerals, at selskabet har ret til at udvinde mineraler, at kritikken af minens risici er forfejlet, og at Grønland er løbet fra en klar aftale. Og har derfor varslet kravet på 76 milliarder. Nu har det australske mineselskab imidlertid også stemplet ind i den forestående valgkamp. Energy Transition Minerals’ ledelse vil besøge Nuuk og Narsaq. Af en børsmeddelelse fremgår det, at selskabet skal tale med medlemmer af den grønlandske regering, lokale erhvervsfolk og lokalbefolkningen i Narsaq. Det skriver Politiken. Et besøg, der efter australiernes eget udsagn skal »styrke samarbejdet og tilliden til Kuannersuit-projektet«. For Kvanefjelds-projektet er noget særligt, da forekomsten af uran har vakt bekymring, mens skiftende grønlandske regeringer har arbejdet for, at der skulle komme gang i minedriften andre steder. Det fortæller Lill Rastad Bjørst, der peger på, at en række projekter kører videre. Årsagen til et grønlandsk ønske om minedrift skal findes i, at landets økonomi for nuværende mestendels består af fiskeri og turisme. Her kan værdierne i Grønlands undergrund komme til at spille en stor rolle, lyder det. »Man vil gerne have en mere divers økonomi og en større privat sektor med vækst. Og der ser man det her som et område, hvor man kan skabe det,« siger Lill Rastad Bjørst. Hun peger dog på, at flere analyser viser, at der kan gå mange år, før den ambition bliver til virkelighed. »Det handler mere om at få en flerstrenget økonomi, hvor minedriften bidrager, end at det bliver et meget stort erhverv,« siger hun. For indtil videre er få projekter reelt blevet til noget og har ikke bevist, at Grønland kan tjene penge på minedrift. Der er dog talrige projekter i gang, som har tiltrukket større fokus efter udmeldingerne fra USAs kommende præsident. De foreløbige resultater – eller mangel på samme – af mineambitionerne i Grønland afføder dog et centralt spørgsmål, lyder det fra Lill Rastad Bjørst. »Man skal også stille sig selv spørgsmålet, om det handler om at åbne miner, eller om det handler mere om at holde på ressourcerne, så nogle andre ikke udnytter dem,« siger hun. En god sag Da udbygningen af minedrift som nævnt har været en klar ambition, har beslutningen i det grønlandske parlament om at forbyde udvindingen af uran ifølge flere eksperter efterladt Energy Transition Minerals med en god sag. Det fortalte advokat Poul Hauch Fenger, der har en baggrund i FN og EU og har speciale i international ret, til Berlingske i 2023. Han vurderede dengang, at parlamentet kan have vedtaget et såkaldt stykke »singulær« lovgivning, hvor selvstyret af politiske grunde har vedtaget forbuddet mod uranudvinding alene for at stoppe mineprojektet i Kvanefjeld. »Man laver et stykke lovgivning, der skal se ud, som om det regulerer et stort og bredt område, men som i virkeligheden er rettet mod et bestemt projekt,« sagde han. Også Lone Wandahl Mouyal, lektor ved Københavns Universitets juridiske fakultet og ekspert i erhvervsret, pegede på, at den politiske modvind, regeringsskiftet medførte, ikke betyder, at mineselskabet kan have retten på sin side. »I sidste ende kan det have afgørende betydning i sagen, om selskabet har haft en berettiget forventning. Det kan bygges op af de rammer og aftaler, der har været, blandt andet vilkårene i selskabets efterforskningstilladelse, men også af andre ting end det rent juridiske, såsom politiske tilkendegivelser,« sagde hun. Samme vurdering delte Flemming Christiansen, der er tidligere vicedirektør i forskningsinstitutionen hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). »Jeg er ikke jurist, men jeg ved nok om juraen til at sige, at man normalt ikke lovgiver med tilbagevirkende kraft. De har muligvis også en god sag, fordi man ikke må lave lovgivning rettet mod enkeltpersoner eller -firmaer. Respekterer ikke loven Den danske regering har imidlertid afvist Energy Transition Minerals krav på 76 milliarder og mener ikke, at sagen hører hjemme i en voldgift. Det viser en aktindsigt i de to vurderinger, som Ritzau har fået. Berlingske har spurgt klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) om en kommentar til sagen og udsigten til milliardkravet. »Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ingen kommentarer til sagen, mens den pågår,« lyder svaret fra ministeriet. Råstofområdet i Grønland varetages af selvstyret. Her har Naalakkersuisoq – hvilket svarer til minister – for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen tidligere udtalt, at stævningen var ventet. Hun mener dog, at det er »til stor ærgrelse«, at Energy Transition Minerals »ikke respekterer uranloven og dens rækkevidde. Naalakkersuisut (regeringen i Grønland, red.) har fulgt loven, som forventes, og som vi er forpligtet til. Naalakkersuisut ser frem til at kunne fremlægge vores sag ved retten«. https://www.berlingske.dk/virksomheder/mens-alles-oejne-rettes-mod-groenland-spoeger-en-gigantisk-konflikt-i